Glædelig jul til jer alle! Det er i dag d. 24 december og dermed juleaften! Tiden er fløjet afsted og jeg er ked af at jeg ikke har skrevet utrolig længe, ja faktisk er det alt for længe siden. Jeg har haft meget af se til, ikke så meget overskud og en smule hjemve på grund af den manglende julestemning, som man efter min mening skal lede længe efter her i Brasilien!
December måned er gået med afslapning, poolen, shopping, skrive dagbog, juleshoppet, fundet gaver til familierne her i Brasilien og været sammen med de andre udvekslingsstudenter.
Det har i den grad været i anderledes december måned, og en december jeg aldrig nogensinde vil glemme.
Jeg har altid været stor tilhænger af julen i Danmark. Alle de skønne juletraditioner, julehygge med familien, konfekt, juletræ, at pynte op, men samtidig er december desværre også præget af julestress og frygten for at blive ordentlig klar til jul, men heldigvis når man det hele i sidste øjeblik.
Den danske jul er fyldt med traditioner og julestemning for de fleste mennesker. Min jul er i år meget anderledes. Der står ikke en flæskesteg og en and og venter på mig i ovnen, medisterpølsen er ikke på panden, julegaverne er ikke under træet, familien er ikke samlet, træet er i år lavet af plastik, men de har forsøgt at gøre det mere julet ved at købe et grønt plastik træ, stjernen på træet er skiftet ud med en rød plastik top, der ligner lidt et spir på et torn, julepyntet er der ikke meget af, det kolde vejr skal man lede længe efter, for her er der omkring 28 grader, min mor står ikke i køkkenet hele dagen og gør klar, der er ikke noget juleshow, ingen konfekt, ingen ulækker konfekt som altid står tilbage, ingen jule bag, ingen adventsgaver, julekalender og chokoladejulekalender. Men i år har jeg muligheden for at prøve noget helt anderledes og synes egentlig det er meget spændende.
I år er anderledes, og selvom at Brasilien er et katolsk land, så er juletraditioner meget afslappet og efter min mening alt for svære at finde. Faktisk lidt for afslappet sammenlignet med den danske jul, og alle de mange traditioner mange familier har. Men uanset hvor anderledes denne jul er, ser jeg frem til min første jul i den brasilianske sommerhede.
En typisk juleaftensdag starter med at alle familiens medlemmer vågner op, spiser morgenmad sammen, og drikker et par øl sammen med venner der bare lige sådan smutter indenom. Faktisk starter man allerede fra klokken 11-12 stykker med en øl eller to og selvfølgelig 'churrasco'. Og sådan fortsætter dagen i fulddrøn indtil aftenen er faldet på. Her i Brasilien er der intet hastværk eller stress. 'Vi skal nok nå det hele' og heldigvis når de fleste det også næsten hver gang. Måske bare ikke lige til tiden, nærmere hen omkring midnatstid. Her i Brasilien er julen en fest, så alle de faste juletraditioner med sang, danse rundt omkring træet, efterfulgt af en gaveregn, må man altså have til gode til at man kommer tilbage til Danmark, hvor julen er hjerternes fest, hvor der rigtig hygges og juletraditioner står i en takt.
Dette er en meget typisk jul her i Brasilien, og i og med at det i dag er den 24 december, har der endnu ikke været maget jul at se. Vi spiste frokost sammen, og lige nu er mine værtsforældre ude at handle, mens jeg ligger ved poolen og skriver blog.
Jeg er utrolig spændt på hvad der kommer til at ske i morgen, og hvordan min jul bliver i år, og jeg lover jer at jeg nok skal opdatere jer på hvordan den er forløbet. Men uanset hvad, og uanset hvor anderledes den er i forhold til den danske jul, er jeg super spændt på at opleve noget andet i år, for næste år og mange år frem vil jeg have den samme jul som jeg er vant til, med min skønne familie, utrolig lækkert mad, og selvfølgelig en regn af gaver.
Jeg ønsker jer alle sammen i utrolig glædelig jul, og jeg håber at den bliver ligeså fantastisk som i håber på. Husk at holde fast i de danske juletraditioner, og husk at få slappet af og nydt til, ikke stresse rundt for at blive klar. Her er brasilianere meget gode, for husk nu 'Vi skal nok nå det hele'.
Jeg vil lige give jer en hurtigt update op hvad jeg har gået og lavet her i november og december måned. Jeg har haft utrolig travlt og jeg ved faktisk ikke med hvad. Dagene er bare fløjet afsted med utrolig mange ting. Shopping, tid med vennerne, poolen, og biografture.
Fredag d. 12 december holdte jeg sammen med nogle andre udvekslingsstudenter en julemiddag hvor vi hver i sær skulle medbringe hjemmelavet mad fra vores eget land. Amalie og jeg lavede maden sammen, og det var utrolig hyggeligt. Vi startede med at mødes dagen før for at handle ind til det vi skulle lave. Vi havde aftalt at lave jule bag og frikadeller. SKØNT!
Vi brugte mange timer på at finde de ingredienser vi skulle bruge, men da vi endelig fandt det vi skulle bruge, eller i hvert fald en erstatning for det, tog vi hjem og begyndte at bage.
Vi bagte mange forskellige julekager, pebernødder, julemandensknapper, vaniljekranse, cornflakestoppe og havregrynskugler.
Og vi prøvesmagte det hele inden de andre kom fredag, og måske også lidt for meget endda, men sådan går det når man er i julestemning og savner den danske jul. Mens vi bagte hørte vi julemusik og sang med, utrolig hyggeligt.
Fredag morgen lavede vi frikadeller, og ordnede de praktiske ting, såsom at dække bord, og pynte op.
Da de andre kom, begyndte vi at spise. Milene fra Belgium havde lavet chokolade mousse, med rigtig belgisk chokolade. Det var voldsomt lækkert. Samt en form for æblekage. MMM! LÆKKERT
Ana Paula havde lavet en slags pirogger, med indbagt banan, virkelig lækkert!
Rhianne kunne ikke finde ingredienserne, så hun havde medbragt en kage.
Efter vi havde spist spillede vi pakkespil, da vi alle havde medbragt fire gaver. Det var utrolig sjovt, og der kom da også lidt julestemning frem igen. Men efter spillet hoppede vi i poolen, så der forsvandt den lidt igen.
Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag, i selskab med de andre. Vi fik hygget, spist en masse, og spille pakkespil, så lidt jul havde vi da!
Her er lidt billeder fra dagen!
Efter godt og vel 3 timers søgen efter ingredienser.
Vi fik forvirret rundt, mærkede på alle tingene for at mærke om det var det rigtige, brugte googleoversæt til at finde en nogenlunde navn på de forskellige ingredienser, og sprugte mange arbejdere i butikken, om de havde dette og viste dem telefonen med det måske meget forkerte navn.
Vi fik forvirret rundt, mærkede på alle tingene for at mærke om det var det rigtige, brugte googleoversæt til at finde en nogenlunde navn på de forskellige ingredienser, og sprugte mange arbejdere i butikken, om de havde dette og viste dem telefonen med det måske meget forkerte navn.
Men hvad fanden.
To danskere der ikke snakker sproget så godt endnu, leder efter en vanijlestang og meget mere.
Plus at ingen af os er super i et køkken!
Haha det var noget af en oplevelse <3
In the making
Klokken er mange og vi er langt fra færdige
Det færdige resultat! Virkelig lækkert.
Dog blev pebernødderne ikke ligefrem en succes, angående udseende, men smagen var der.
Det er det gode ved at lave mad til folk der ikke kender det. De ved ikke hvordan det skal se ud eller smage! Super smart!
Cornflakestoppe, havregrynskugler og Rhiannes medbragte kage.
Pirogger og frikadeller - Lækkert
Og de skønne piger. Fra højre Amalie, Ana Paula, Rhianne, Milene og til sidst mig selv
Nyder det Brasilianske pool liv.
Desunden har jeg været på julemarked hvilket var rigtig hyggeligt. I midten af pladsen stod der er stor lysende juletræ, men kæmpe spotlys, der lyste omkring på pladsen. Der var en scene hvor der blev spillet julemusik, dog ikke brasilianske, da der ikke rigtig findes noget brasiliansk julemusik, så de stjæler lidt amerikansk musik, men det er vel også fint nok. Hele vejen rundt i kanten af pladsen var der vildt mange boder, hvor man kunne købe utrolig mange ting, til alt for høj en pris.
Strikkede ting, smykker, due, julepynt, hjemmedelavet tøj, slik, træfade, træsko, og meget meget mere. Det var et rigtig godt marked, men desværre kom vi utrolig sent, så der var ikke så meget tid til at kigge, desværre.
Det store juletræ i midten.
Boder
Boder
Scenen
I sidste uge var der juleafslutning i min rotary klub og der blev afholdt en lidt anderledes pakkeleg. Her trak man alle et nummer, og når det blev ens tur skulle man gå op og tage en pakke, eller man kunne vælge at stjæle fra en af de andre. Hvis man valgte at stjæle fra en anden, måtte den person tage en pakke, og så videre. Det var rigtig hyggeligt og der var utrolig mange gode gaver. Jeg endte selv med en knap så god gave, nemlig en bibel, som jeg allerede havde. Så efter mødet legede jeg julemand, og puttede denne bibel ned i en pose, så jeg håber at denne familie blev glad og velsignet.
Der blev drukket af rotarianerne.
Præsidentbordet er invaderet af julepynt.
Et varmerigt plastiktræ
Og selvfølgelig julemanden kom med gaver til de artige børn.
Rotary
Rhianne og jeg!
Jeg vil gerne endnu engang ønske jer en rigtig fantastisk juleaften i selskab med dem i holder af.
Mange varme julekram fra lille mig i det utrolig store og varme Brasilien!
p.s jeg skal ud at rejse d. 28 december til den 3 januar, men jeg håber på at finde tid til at updatere jer på min jul inden!












Ingen kommentarer:
Send en kommentar