Undskyld at der går så lang tid mellem mine blog indlæg, men tiden går simpelhen bare så hurtigt, og må indrømme at det er svært at følge med, men jeg vil i det her blog indlæg få skrevet om mit familieskift, som fandt sted i starten af februar måned, opstart på Universitet, Karneval i henholdsvis Sorocaba og Sao Paulo, en stor Rotary dag her i distriktet, familiebesøg fra den nordlige Brasilien, og Rotary Præsentation. Ja det er meget, så det er bare om at komme i gang. Jeg skal nok prøve at gøre det overskueligt og kort, så i stadig er med mig ved slutningen af min indlæg, og som altid skal jeg nok ligge en masse lækre billeder om, så der er noget godt at se på.
Familieskift
En uge efter jeg kom hjem fra min store rejse, (søndag d. 7 februar) var det ved at være tid til mit tredje familieskift, hvor jeg skulle flytte over til Ana og Jose, som er mine værtsforældre. De har ingen hjemmeboende børn, men de har en datter der er på udveksling i USA. Jeg synes at det går rigtig godt med familie, vi snakker, hygger os meget og jeg føler virkelig familielivet, hvilket er så skønt.
Jeg bor i et lille hyggeligt hus, men to etager, og her har jeg mit eget værelse med badeværelse.
Jeg synes det er sjovt at prøve at være enebarn, da jeg aldrig har prøvet det. I min første værtsfamilie havde jeg en lillesøster på 12, hvilket var utrolig dejligt, og også lidt sjovt at prøve at være den ældste. I min anden familie havde jeg en værtsbror på samme alder som mig og en lillesøster på 14 år gammel. Og i og med at jeg har fire familier, flytter jeg til den fjerde familie den 1 maj, hvor jeg så desværre kun skal være i godt og vel en måned og 2 uger, da jeg også skal til Amazonas i maj.
Her er lidt billeder af mit hus
Mit værelse.
Mine skønne billeder
Billede af mine fantastiske søskende, deres kæreste og min dejlige kæreste, samt en kalender af min lille Prik (Jens-Christian)
Min fantastiske opslagstavle!!
Det er noget af det jeg synes der er utrolig spændende, ved udveksling, at skifte familie for at se de forskellige kulture som Brasilien har. Jeg synes dog at fire familier er en smule meget, da det er svært at nå at få et rigtig godt forhold til familierne, men jeg synes nu at det er gået rigtig godt. Jeg har et super tæt forhold til den familie jeg bor ved nu, og her har jeg kun boet i en måned og 2 uger, men det synes jeg ligeledes ved mine tidligere familier, men der skal arbejdes for det. Det nytter ikke noget at sidde oppe på værelset hele dagen lang og se film eller sove. Jeg bruger meget af min tid sammen med min værtsmor da hun er hjemmegående, som mange andre brasilianske kvinder, og det er rigtig hyggeligt. Jeg er glad for at jeg allerede har så godt et forhold til den her familie.
Og her et billede af mine skønne værtsforældre. Den anden dag var vi ude at spise, hvilket var rigtig hyggeligt!
Min helt igennem fantastiske værtsmor <3
Min tossede men skønne værtsfar <3
Det er selvfølgelig utrolig spændende at skulle skifte familie endnu engang, for at se en anden brasiliansk kultur, og få endnu en familie mere her i Brasilien, men det er også svært at skulle videre fra denne familie.
Men uanset hvad, kommer jeg tilbage om nogle år og besøger alle mine familier <3
Men uanset hvad, kommer jeg tilbage om nogle år og besøger alle mine familier <3
Universitetet - UNISO
Jeg har været så heldig at være en af de fire udvekslingsstudenter der kunne komme til at studere på universitetet her i Sorocaba. Der var nogle krav for at blive "optaget", og det var at man skulle være over 18, være udadvendt, klar på at deltage i undervisningen og så skulle man ikke have det store problemer med sproget. Jeg troede før min rejse til Nordøst at jeg ikke ville komme til at studere der, da jeg ikke syntes at mit sprog var særlig godt, da jeg jo ikke rigtig fik det brugt i min sidste familie, men da jeg kom hjem var der en overraskelse der ventede mig.
JEG SKULLE PÅ UNIVERSITET.
Jeg blev selvfølgelig utrolig glad, men samtidlig virkelig overrasket, da jeg slet ikke havde regnet med det. Det er selvfølgelig noget af en udfordring for mig, af hensyn til sproget, men efter jeg er kommet til den her familie, snakker jeg kun portugisisk og det er virkelig dejligt. I min sidste familie, hvor jeg boede fra starten af november til februar, brugte jeg desværre ikke mit sprog ret meget, da de kun snakkede engelsk til mig, men jeg brugte dog meget af min tid på at studere portugisisk, så på den måde fik jeg udviklet mit sprog rigtig meget, men problemet var bare at jeg ikke fik det brugt. Nu hvor jeg bor ved den her familie, foregår det hele på portugisisk, hvilket er dejligt og jeg får vildt meget ros for mit portugisisk. Det er rart at jeg endelig får brugt det, for det er jo egentlig lidt derfor jeg valgte Brasilien for godt og vel 1,5 år siden. For at lære et nyt sprog, og udvikle mine sprogkunstskaber.
Jeg er utrolig glad for at jeg er kommet på universitetet, jeg synes det er et stort plus. Jeg har her fotografi, filosofi og kommunikation og fotojournalistik, hvilket er vildt spændende fag, men det bedste af det hele er helt klart de andre studerende. Alle er så søde og imødekommende, og allerede nu har jeg fået rigtig mange gode venner og veninder. Jeg føler endelig at jeg kan sige at jeg har fået brasilianske venner som ikke er rebounds, hvilket er rigtig dejligt. Man kommer på den her måde meget tættere på den brasilianske ungdomskultur, som er skøn.
Hver dag når jeg kommer på universitetet, kommer folk hen og snakker til mig, spørg ind og er utrolig interesseret. Jeg synes det er virkelig dejligt at jeg har fået den her mulighed.
Alt i alt synes jeg det er en fantastisk oplevelse for mig på uni, selvfølgelig også en stor udfordring, men jeg synes at jeg klarer det rigtig godt, og sproget er ikke den store udfordring, men der vil selvfølgelig altid være ting jeg ikke ved hvordan jeg skal sige, og nogle udtryksformer som jeg stadig ikke har kendskab til, men jeg synes det vigtigeste ved at komme til et andet land, med et andet sprog, er bare at kunne kommunikere mere eller mindre. Sproget vil jo aldrig nogensinde blive fantastisk, men det forventer jeg jo heller ikke, overhovedet. Jeg er på et level nu, og jeg ved ikke om jeg udvikler mig mere end jeg allerede har gjort med sproget.
Jeg tror at jeg går lidt mere styr på grammatikken, da jeg stadig har portugisisk hver eneste tirsdag, men dette er meget mere intenst, hvilket helt bestemt er en god ting, men det er også blevet en større udfordring. Tror også at det har noget med at gøre at vi ikke længere er så mange elever der har sagt ja til at have portugisisk her efter jul.
Jeg har sat nogle billeder ind af det jeg foretager mig på universitetet.
I og med at jeg har fotografi, tager vi mange billeder og arbejder meget i studiet. Jeg er blevet valgt som deres model, hvilket er lidt af en udfordring, men det er utrolig sjovt! Her er lidt billeder af det vi har lavet.
Ved dette photoshoot var temaet Vogue.
Ved dette photoshoot var temaet Vogue.
Og her er min herlige gruppe
Det er nok dem der har taget bedst og hurtigst imod mig på universitetet!
Dem kommer jeg virkelig til at savne.
Dem kommer jeg virkelig til at savne.
Men alt i alt synes jeg at Universitetet er SKØNT og jeg er lidt stolt af at jeg kom ind.
KARNEVAL
Som de fleste nok ved er karneval en rigtig stor fest her i Brasilien. Men det er ikke kun i Brasilien hvor festen er stor. Den sydamerikanske karnevalstradition viser sig i forskellige former, hvor af nogle er opstået ved en blanding med ældre indianske ritualer og skikke. Her i Brasilien, men også i Caribien er karnevalet ligesom i New Orleans, der har Mardi Gras, meget præget af indflydelsen fra den afrikanske kultur, især i forhold til musikken, som man her i Brasilien har rygte for. Indtil midten af 1800-tallet bestod karnevalet i Brasilien af udskejende fester på gaden, hvor dem der deltog kastede med vand, mel, æg og andet ud over hinanden. Denne tradition blev forenet med en portugisisk tradition for optog med allegoriske temaer og forskellige sange, og denne karnevalsform blev igen forenet med dele af de traditioner, slaverne havde bragt med dig. Det var på denne måde den type karneval vi har i dag opstod, og siden dengang er disse traditioner vokset til det årlige optog som finder sted i mange forskellige byer her i Brasilien, både store og små, men selvfølgelig er de mest berømte kanevaller det i Rio de Janeiro og Sao Paulo.
Jeg var så heldig at komme med til karneval i Sao Paulo, og det var godt nok noget af en oplevelse. Jeg var afsted med alle de andre udvekslingsstudenter og Rotary, og det var rigtig godt. Vi tog af sted om aftenen, og kom hjem dagen efter om morgenen, så hele natten bestod af karneval.
Så fed en oplevelse.
Her kunne man tydeligt se den store indflydelse fra den "sorte" kultur, som man først og fremmest oplever i musikken, som stort set er sambaen i forskellige lokale varianter.
I de store byer er grundstammen for det store karnevalsoptog, som bliver afholdt over flere dage på dertil indrettede Sambódromo, er sambaskolerne. Disse skoler er foreniger fra byens forskellige bydele, fortrinsvis de mindre velstående.
Disse sambaskoler bruger månederne op til karnevalet til forberedelserne og de konkurrerer indbyrdes om førstepladsen. Denne førsteplads bliver tildelt af en dommerkomité på grundlag af deres præsentation, optræden, udstyr, musik og originalitet.
Jeg synes helt bestemt at karneval i Sao Paulo var noget af en oplevelse!
Ligeledes var jeg til et mindre karneval her i Sorocaba, hvilket også var ganske fint, og det var spændende at se de forskellige optræden!
Jeg synes at begge karneval var rigtig spændende og sjove. Det er vildt at der bliver gjort så meget ud af det!
Rotary dag
Vi havde for nogle uger siden en stor Rotary event i vores distrikt, hvor distriktets outbounds skulle vælge deres land. Det er en rigtig stor ting her i Brasilien. Allerede i november havde alle de måske kommende udvekslingsstudenter en stor test om udveksling, engelsk samt interviews med en masse Rotary folk. Den dag lavede alle vi udvekslingsstudenter der er her i Brasilien en stand med informationer om vores land, så de kunne få en ide om hvor de gerne ville hen.
De 14 bedste i de forskellige test, er så blevet udvalgt til at komme på udveksling, og alt efter hvor godt resultat de havde, jo højere på listen er de selvfølgelig. Den der klarede det bedst får selvfølgelig lov til at vælge først, og derefter er det den der klarede det anden bedst, og så videre. Det er en rigtig god tradition, men jeg synes at det er utrolig imponerende at se hvor meget arbejde de ligger i Udveksling her i Brasilien.
Her havde vi en rigtig stor begivenhed, der startede med at vi udvekslingsstudenter havde lavet borde med informationer, så de nye outbounds kunne blive sikre på hvad de ville vælge. Der var ligeledes mad og drikke. Dette var rigtigt hyggeligt, og vi fik snakket rigtig meget med de nye outbounds og deres familier.
Derefter Gik vi alle sammen ovenpå i en stor sal hvor der var en stor ceremoni. Der var nogle indledende præsentationer, som omhandlede den der støtter programmet, de forskellige Rotary klubber og meget mere.
Derefter skulle alle os inbounds op på scenen for at modtage vores portugisisk diplom, og få taget en masse billeder.
Derefter var der nogle flere taler, samt at jeg lavede et interview til en TV-station her i min by, om det at være udvekslingsstudent i Brasilien, og udveksling i det hele taget. Jeg fik meget ros for dette, men dog blev der ikke brugt særlig meget i tv'et, desværre.
Derefter skulle os inbounds op på scenen igen og vise vores flag, for at udtrykke at der var f.eks. en plads i Danmark for de nye outbounds. Når Danmark blev valgt skulle jeg gå på og aflevere mit danske flag til den person der valgte mit land, og sådan blev det ved indtil alle lande var valgt.
Jeg synes helt bestemt det var en sjov og spændende måde at gøre det.
Jeg fik overrakt mit flag til en pige der var nummer to i rækken til at vælge.
Førstepladsen gik til Tyskland.
Pigen i den lyserøde skjorte, er hende der skal til Danmark til august.
Hun er en rigtig sød pige og hun skal nok klare det godt.
Hun er en rigtig sød pige og hun skal nok klare det godt.
Det danske team.
Mine piger!
Danmark - Mexico
Danmark - Mexico
Familiebesøg
For to uger siden havde jeg familiebesøg fra Danmark, eller nærmere fra Brasilien. Her besøgte min onkel som bor i Brasilien. Han besøgte mig sammen med hans kæreste, og hendes to børn fra fredag til søndag. Det var en fantastisk weekend og utrolig skønt at se ham igen. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, og vi hyggede os rigtig meget.
Fredag aften var vi ude at spise på en lækker restraurant. Derefter tog vi ud på deres hotel, hvor jeg ligeledes skulle bo i weekenden, sammen med dem. Jeg havde et værelse med Enides datter og søn, hvilket var hyggeligt og vi fik snakket.
Skønne Lars!
Hele flokken
Lørdag morgen spiste vi morgenmad sammen på hotellet, hvorefter turen gik til zoologisk have her i Sorocaba, hvor vi havde en hyggelig gåtur.
Derefter gik turen til Iguatemi, et stort shopping center, hvor vi spiste frokost og gik lidt rundt i forskellige butikker. Om aftenen skulle vi besøge min anden værtsfamilie for at spise aftensmad, det var rigtig hyggeligt.
Søndag spiste vi morgenmad sammen, ligeledes på hotellet, hvorefter de tog i lufthavnen i Sao Paulo. Alt i alt var det en fantastisk weekend, selvom det selvfølgelig ikke var så vildt lang tid, men jeg er utrolig glad for at de kom på besøg. Det var skønt at se dem igen, men afskeden var hård, det mindede mig rigtig meget om dengang jeg rejste fra Danmark.
Rotary Præsentation
Sidste søndag havde jeg sagt ja til at lave en præsentation om mit udvekslings år her i Brasilien til en stor event, for udvælgelse af de nye præsidenter i de forskellige klubber rundt omkring i distriktet. Jeg var utrolig nervøs, men efterfølgende har jeg fået meget ros for min præsentation. Jeg fortalte om min ankomst, mine familier, min store rejse med Terra Brasil og andre udvekslingsstudenter, jeg fortalte ligeledes om min rejse sammen med min værtsfamilie og om min tur til Amazonas i maj. Og jeg brugte også lidt tid på at fortælle om hvorfor jeg valgte Brasilien.
Det var alt for denne gang, og jeg er ked af at det blev så langt.
Med nu kun 3 måneder tilbage her i skønne Brasilien, nyder jeg det fuldt ud, med venner, skole og familie.
Jeg vil gerne sige tusind tak til Rotary Danmark for at have givet mig denne her oplevelse, som i den grad er en oplevelse for livet, både på godt og på ondt, men fantastisk er det.
Hilsen
Nadia
p.s Jeg vil selvfølgelig gerne høre om alt hvad i synes om min blog, ris og ros, så skriv endelig til mig!





















