Uge 7 - Tiden flyver - hjemve, udvekslingsstudenter - brasiliansk fest, familiefrokost, shopping, familie weekend og valg

Hej alle sammen, en update fra Bras. 

Jeg vil nu prøve at lave min blog lidt anderledes, da der er alt for meget at opdatere, da der sker nye ting hele tiden. Så derfor har jeg valgt at tage en uge af gangen.
Derfor er vi nu kommet til uge nummer 7 her i fantastiske Brasilien.

Tiden flyver - hjemve

Jeg har som sagt været 7 uger her i Brasilien, og det er ikke til at forstå. Tiden går så hurtigt, og jeg synes så småt at jeg begynder at føle mig hjemme, med mine nye omgivelser. 

Min værtsfamilie er virkelig søde, og de hjælper mig rigtig meget med alting, og hvis jeg har brug for at snakke kan jeg altid komme til dem, hvilket er rigtig rart. 

Når man rejser, uanset hvordan, om det er en lidt længere ferie eller exchange i et helt år, vil der altid være op og nedture, ting man savner, ting man synes bedre om derhjemme, nye oplevelser som man virkelig elsker, nye personligheder helt anderledes end hvad man er vandt til, nye omgivelser og meget meget mere, men en ting er sikkert det er en oplevelse udenad. 

Jeg må indrømme at det har været svært at skrive det her indlæg da det tildels handler om hjemve, hvilket jeg har en del. Jeg havde helt bestemt en lidt hård start på min år her i Brasilien og jeg har længe gerne ville skrive om min hjemve, men det har været for hårdt. Men nu føler jeg endelig at kan har modet til at skrive om det.
Jeg har oplevet mange op og nedture, svingende humør, ubeskrivelige følelser, og ubehag i forskellige situationer. Det er rigtig hårdt, og jeg må indrømme at det til tider kan være lidt for hårdt, til overhovedet at overskue at komme videre, men jeg holder modet oppe og jeg er sikker på at græsset er grønnere på den anden side. 

Alt ting er så nyt og alt derhjemme er som det plejer, og nogle gange kan de ting derhjemme bare være nemmere at forholde sig til, fordi man kender det, men hvis man hele sit liv bliver hjemme, oplever man aldrig noget nyt, ingen nye indtryk og ikke så meget at forholde sig til. Jeg har bestemt hjemve, og jeg savner min skønne familie, hver og en, og uden tvivl min kæreste. Det er svært at være uden dem, men jeg ved at de alle er der når jeg kommer hjem. Jeg savner dem hver eneste dag, og jeg har oplevet situationer, hvor jeg ikke har kunne håndtere mine følelser, hvilket er svært.

Jeg vil lige give et eksempel på en af de situationer:

Når jeg ser en mor, far og en lille pige gå hånd i hånd. Der kommer jeg sgu til at tænke på min egen mor og far, dengang jeg var lille.
Alt den kærlighed, og det helt særlige bånd der er mellem mor, far og datter. Det er helt fantastisk!
Jeg ved at mine forældre sidder hjemme i Danmark, og glæder sig over alt det jeg oplever og støtter mig 100% i alt det jeg gør, hvilket jeg er taknemmelig for. Jeg havde nok ikke siddet i Brasilien, sandsynligvis igang med en one of a lifetime experience, hvis det ikke havde været for dem. 

Men når jeg snakker med dem på Skype, bliver mit hjemve helt bestemt vendt. Selvfølgelig savner jeg dem utrolig meget, men den her oplevelse når jeg nok kun muligheden for at have en gang! 

Hjemveen er en kamp helt bestemt, men det er en kamp jeg har tænkt mig at kæmpe! 

Jeg har nærmest siden jeg kom hertil haft ondt i maven, kramper, hovedpine, intet overskud og har været træt og udkørt. Jeg vil ikke sige at mit hjemve er helt godt endnu, men det er noget jeg arbejder på. Jeg prøver at finde de situationer der gør mig ked af det, og får mig til at savne Danmark, familie, venner, og kæreste, overveje hvordan situationen ville have set ud hvis jeg ikke var taget afsted, men her indser jeg at tingene bare ville have set ud som de plejer. Ingen ændringer. Ingen nye oplevelser. Og jeg kan med sikkerhed sige at mit hjemve bliver bedre, og jeg har med tiden lært at håndtere, så bare rolig jeg giver ikke op! 

Jeg har kæmpet en kamp for at være her i dag og derfor vil jeg også kæmpe en kamp for at blive her!

Udvekslingsstudenter - brasiliansk fest

I sidste weekend stod den i hyggens tegn. Fredag aften var jeg sammen med Amalie (Danmark), Milene (Belgium), Rhianne (USA), Ana Paula (Mexico), og Victoria (Brasilien), til en hygge aften, med karaoke, High School Musical, pizza, og en masse snak.
Vi skulles mødes om aftenen hjemme ved Amalie, og det var virkelig hyggeligt! Vi snakkede en masse, om forskellige ting, såsom skole, venner, familie, værtsfamilie, hjemve og nye bekendtskaber. Det er dejligt at have nogle af dele alt med! Vi er alle i samme båd, og derfor må vi hjælpe hinanden når tingene er sværeste, de gode oplevelser og de mange op og nedture vi vil have gennem det her år. 

Lørdag aften

Lørdag aften var vi sammen igen, men denne gang til en Brasiliansk fest, hvilket var noget af en oplevelse. Festen startede klokken 19.00, men vi begynder så småt at opføre os som brasilianere, og derfor kom vi først ud af døren klokken 20.00, men man begynder så småt at vende sig til det, selvom det er rimelig irriterende. Men ja vi kom afsted til fest og da vi kom til festen var alle næsten kommet, så vi gik ud i haven, og med de samme vi kom, kom folk hen til os. Det var lidt specielt, alle var vildt interesserede og ville gerne vide forskellige ting om vores lande. Det var meget sjovt. 

Jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet, da jeg havde forventet højt humør, sang, dans og fest, men nej. Folk var spredt over hele huset og haven, og synes at var en stor snakkefest, hvilket ikke lige var det jeg havde forventet, men det var nu okay alligevel. 

Brasilianske fester er fine nok, men slutter dog ret tidligt, allerede klokken 01.00, hvilket er ret tideligt for mit vedkomne. 

Familiefrokost

Søndag var jeg sammen med min værtsfamilie ude at spise på en portugisisk restaurant, hvilket var vildt lækkert. Vi kørte i halvanden time for at komme dertil, men sådan er det her i Brasilien, afstandene er lange, og man kører gerne flere timer for at få frokost. Som min værtsfar siger "Det er jo bare lige en smuttur". Det ved jeg nu ikke helt om jeg er enig i, men i hvert fald kom vi frem og hold da op maden var lækkert. Til forret fik vi en form for blomst, som smagte utrolig nok virkelig godt. 

Derefter fik vi hovedretten, som bestod af to former for fisk i to forskellige retter.
Virkelig lækkert, og mættende! Men brasilianere spiser også utrolig meget, og når jeg siger at jeg ikke kan spise mere, siger min værtsfar altid "Jeg troede du var en viking". 

Det laver han meget sjov med, og hver gang der er noget jeg ikke kan lide, ikke kan spise mere, ja nærmest alle situationer, kommer denne kommentar, men jeg griner bare, og lader ham blive i den tro at alle danskere er vikinger.

Her er lidt billeder fra vores familie frokost på den portugisiske restaurant!

Vildt lækker forret! 

udsigten var fantastisk! 

Restuaranten 

Isabela og jeg! 

Shopping

Onsdag var jeg igen sammen med Amalie, Victoria og Milene, men denne gang i vandte omgivelser. Nemlig SHOPPING!!!!!!!
Vi tog til Iguatami, som er et stort shoppingcenter her i byen, faktisk det største. Der er så mange lækre butikker, og tingene er så billige i forhold til danske priser. Så jeg er sikker på at alle mine penge her i Brasilien kommer til at gå på shopping og mad selvfølgelig. 

"Vejen til en udvekslingsstudents hjerte, er gennem mad" 

Men for at vende tilbage til shopping, så er tingene altså meget billigere her i Brasilien. 

Jeg købte som foreksempel et par normale converse All Star sko, som hjemme ville koste omkring 600 kroner, hvor de her kun koster 100 reias, omregnet bliver det 250 kroner. Det er jo sygt! 

Brasilianere synes at det er vildt dyrt, men jeg må indrømme at jeg er i himlen!!!

Mad, tøj og sko er vildt billigt!!!

Her er lidt fjollede billeder af shoppingturen!

Tre dejlige tøser, Amalie (Danmark), Milene (Belgium) og Victoria (Brasilien)

Frugt med hvid og mørk chokolade, vildt lækkert! 

tossede tøser!

Familie weekend

Her i weekenden har jeg været på besøg hos min værtsmors mor og bror. Vi kørte fredag eftermiddag  til byen Itapetininga, som ligger omkring halvanden times kørsel herfra. 

Vi skulle sove hos min værtsmors mor, og derfor kørte vi dertil. Vi fik pakket ud og derefter sad vi i køkkenet og snakkede længe, indtil min værtsmors bror, kone og deres to børn kom på besøg. De skulle blive og spise med. 

Lørdag morgen var vi på shopping igen og til et marked. Rigtig specielt, og må indrømme at jeg ikke følte mig tryg ved at gå rundt med min rung i hånden. Jeg kiggede alle steder hen og jeg holdte mine øjne åbne. Min værtsfar opdagede at jeg ikke så så tryg ud, og han fortalte mig at jeg ikke skulle være nervøs. Han sagde at byen var sikker, men derfor holdte jeg stadig øje! 

Hen sidst på eftermiddagen kørte Isabela og jeg med onklen og hans familie hjem til dem, hvor vi slappede af, så fjernsyn og legede med deres lille hund, Mão. Virkelig sød lille hvalp. 

Om aftenen skulle der være fest i huset, hvor der kom omkring 20 voksne og 30 børn, et kaos siger jeg bare, men det var hyggeligt nok. Vi fik snakket en masse og alle var vildt venlige! 

Søndag morgen kørte vi hjemover, hvorefter vi skulle direkte ud at spise frokost med min værtsbedste. Vildt hyggeligt og noget lækkert mad.

Valg

Søndag eftermiddag var til tid til at stemme, da der er valg her i Brasilien. Folk har siden jeg kom her til Brasilien stået med kæmpe bannere, langs vejene, kørt i biler med kæmpe højtalere med taler fra kandidater, og byen har været proppet op med valgplakater og skilte. 

I dag var jeg med min værtsfar inde og se hvordan det fungere. Det var virkelig en spændende oplevelse. Vi fik ind på en skole, hvor der skulle stemmes, fandt lokalet, og her forklarede min værtsfar at jeg var fra Danmark og om der var mulighed for at jeg kunne komme ind og se hvordan det fungerede. Det kunne jeg sagtens, og manden i lokalet, der holdte øje med at alt gik som det skulle, forklarede mig det hele. Han var vildt venlig og snakkede engelsk til mig, så jeg forstod det hele. 

Det foregår sådan at man kommer ind i et lokale én efter én. Man går hen til et bor hvor der sidder 4 damer, med små sedler, hvor man kan sætte kryds for at man har stemt, denne lille seddel får man med hjem. Min værtsfar har gemt alle hans stemmesedler, og har dem samlet, så dem så jeg da vi kom ud i bilen. 

Da jeg kom ind i lokalet var der en ældre mand der var ved at stemme, men da han var færdig fik jeg lov til at se hvordan det foregik. 

Man går over bag ved et væg, hvor der står en maskine, hvor der er en skærm og knapper med tal. Man har et papir med ind, med alle de mulige kandidater, både til presidentposten, og medkandidater.
Til at starte med indtaster man det nummer for den person man synes skal være president. På skærmen kommer der et billede op af denne person, og dernæst trykker man godkend. 

Efterfølgende indtaster man tal for de resterende person, man stemmer på, og ligeledes kommer der billede op her, og dernæst trykker man godkend. 

Dette system var virkelig smart, da maskinen samtidig optæller stemmerne løbende, så det bliver nemmere at samle resultatet til sidst. 

Det var virkelig et langt indlæg, men håber at I fik noget ud af det. 

Jeg håber at I alle har det rigtig godt og at I nyder efteråret i Danmark. 

Og hey! Hvis der er nogen der kunne være interesseret til at skrive til mig, så er min adresse:

Nadia Møller Hansen eller Carlos Pinto Neto

Rua Rene Boschetti 597 - Ibiti do Paço

Sorocaba, SP 18086-101

Brasil

Mit Brasilianske nummer er +55(15) 99789-9542

Her er i meget velkommen til at kontakte mig ved brug af whatsapp! 

Jeg savner jer alle sammen! 

Knus fra Bras!